Målfoto

Så er vi nået i mål!

Tændrør og information vedrørende vores hjemkomst

Hej alle

Vejret er som sædvanlig perfekt- 29 grader og det var kun Erik der havde energi til at løb denne morgen. Afgang kl 9.00 som sædvanligt med en kødrand af mandlige campister klar med deres smartphones. 

I går aftes gennemgik jeg (Steen) min motor for mulige fejl, da den har fået den kedelige tendens, at den en gang i mellem, kun vil køre på 3 cyl. Platiner strømfordeler blev gennemset og 4 nye tændrør blev monteret. Så her til morgen, skulle de vise sig om fejlen, var et defekt tændrør. Men nej, efter få km kørsel var det det samme fejl igen. Alle var lidt trætte og vi var ikke lige klar til, at fejlsøge så tidligt på dagen og vi enedes om at fortsætte med reduceret hastighed, i håb om at det forsvandt af sig selv. Max hastigheden var nu kun 40-50 km i timen. 

Efter en times kørsel var vi nået til Vorgårda, hvor Steens gode ven Claes Helbom, har sit mekaniska verkstad. Vi holdt ind og fik en rundvisning med kaffe og småkager. Efter en time måtte vi videre mod Borås, med tanke på den reducerede hastighed.

Da vi ankom til Borås var ringvejen spærret, pga ny belægningsarbejde, så al trafik blev ledt gennem centrum. Det tog 1 time at komme igennem Borås centrum og i min (Steens) hjelm blev der opbygget et klima med følgende indhold :

1) 35 graders varme i stegende middagssol

2) alt for meget motorcykel tøj

3) alle lyskryds står på rødt

4) alle vejbump føles o,5 m høje

5) al trafik står stille i alle retninger. Også ved grønt lys. 

6) min motor ved ikke om den vil koge over eller kun gå på 3 cyl. 

7) på toppen af alting kører vi hele strækningen bag en fyldt grisetransporter med grise i 5 etager.

Da vi endelig når bygrænsen, har jeg (Steen) mest lyst til at sende morgenmaden og Claes småkager ud i vejsiden. Mens jeg sunder mig, skifter Henning det forreste tændrør, i håb om at der kan løse problemet. Men ak nej, jeg hoster videre på 3 cylindere og kl 15.00 holder vi ind i Varberg. Vi har da siden kl 9 kun kørt 135 km, så vi er alle nede i humøret under frokosten og må konstante, at vi ikke kan nå til Ånglholm i dag og må nøjes med at prøve at nå til Falkenberg.

Da det er den sidste aften vi er sammen, havde alle ser frem til at Henning ville lave den helt store grill buffet og vi er noget i tvivl om hvilket tidspunkt det så bliver på. Jeg (Steen) går det hele igenne igen, Ole børster alle tændrørene. Intet unormalt at finde.Op på røret igen og "hit the Road Jack". 

Alt er som før og vi hoster afsted.Dog er der som om at under 40 km/t er alle 4 cylindre med. 

Tænke, tænke hvad kan det være Magnet, karburator, strømfordeler, magnet , kondensator i magneten, platinerne osv.Man lytter med hovedet neden i motoren og absolut ikke med særlig megen koncentration på trafikken, ufatteligt at det går godt. Men men hallo, er der ikke en sært, at tændingsbanken blandet i motorlyden?

Jeg drejer højre håndtag frem, til tidligere tænding, og et splitsekundt efter, springer røret frem med en acceleration, så jeg er ved at  falde bagover. Jeg stryger forbi Henning med et stort smil. 

Alle sætter straks farten op til vores sædvanlig march hastighed.

Hvordan er problemet opstået? Jo, på Bosch magneters tændingsindstilling's arm er der 2 huller og iht " Murphy's lov" er kablet under kontrol af platinerne, blevet sat i det forkerte hul, og tændingstispunktet bliver så også flyttet. Så lærte man det, på den hårde måde. 

På campingpladsen fik vi tændt grillen og der kom den sædvanlige flok af nysgerrig campister og som flere gange før, var vi blevet set i trafikken tidligere på dagen eller nogle for flere uger siden da vi kørte mod Nordkapp. 

Vi planlægger dagen i morgen og forventer at tager færgen omkring middagstid og hvis der er nogen der har tid og lyst til at se hvordan 4 gamle Nimbus motorcykler og 4 knap så gamle førere ser ud, efter at have kørt. 5555 km, gennem 4 af de nordiske lande, på 19 dage.

I morgen TORSDAG mellem 15 og 16

Så skulle der være ankomst til:

Peter Bangsvej 30

2000 på Frederiksberg 

Vi glæder os til at vi ses. 

Trolhættan

Hej alle

Vi håber at I har det godt. 

Vi startede dagen i dag med løbetur og svømmetur i den svenske skovsø hvor vi overnattede. Vores plan for dagen var, at vi i dag kun skulle køre 60 km til Trolhættan hvor vi skulle lege turister. 

De 60 km var væk på en time, så stod vi på Trolhættan camping og slog lejr. Et hav af Danskere stimlede omkring rørene og ville snakke. Iblandt dem et dansk par (veteran BSA kører) Lennart og Birgit fra Fredensborg, som kom forbi med 2 slags kager, tak for det. 

Da vi kunne løsrive os fra alle vore fans, gik vi (ja, I læste rigtigt) ind til bryggen i Trolhættan, hvor vi flottede os med en god frokost buffet til 89 svenske kroner. Et dejligt mordtykke til de norske priser. Derefter gik vi på  SAAB museum og så og diskuterede tekniske detaljer i timevis. Pludselig kommer Henning og siger: "så er det nu slusen åbnet". Afsted det går med svævebanen over til slusen og vandkraftværket. Sluserne åbnede og det var ganske flot. 

Efterfølgende var der guidet tour rundt på kraftværket og som el-mand (Steen) må det siges at være meget interesant. At man i 1910 opfører et anlæg med 7 vandturbiner som man forventede kunne dække hele Sveriges el- behov. 5 år efter er kraftværket for lille og det måtte udvides med 5 ekstra turbiner. Man kunne slet ikke forestille sig at behovet for elektricitet kunne stige så hurtigt. Idag er 45 % af Sverige elforbrug dækket af vandkraften.  

Så var det meste af dagen gået, så vi drog tilbage til vores spisested på Bryggen og indtog vore aftensmad, med udsigten til de mange flotte både der sejler på gøtakanalen mellem Gøteborg og Stockholm. 

Vi har rundet de første 5100  km på turen og er begyndt at regne på det og vi mener nu at vi nok lander på Peter Bangsvej 30, på Frederiksberg, på TORSDAG EFTERMIDDAG. 

Mere om det i morgen. 

Godnat 

Tændrør

Hej Alle 

Morgenen startede i høj sol så Erik og jeg fandt Løbeskoene frem kl 6.30 og det var op af fjeldet den ene vej og ned igen. Det var både sundt og godt. Da vi jo kom tidligt op, kom vi også tidligt på landevejen kl 8.30. 

Allerede efter 5 km døde Hennings rør pludseligt. Henning vidste inden hjulene stod stille hvad problemt var: platinerne!Helt korrekt den ene var faldet helt af.  Nye på og efter i alt 5 minutter var vi på vej igen. 

Vores mål for idag var Trolhættan i Sverige 444 km borte. Det er en af de længste stræk vi har haft på en dag. Vi passerede Elverum som jeg (Steen) kun kender iklædt sne og is, på vej op til Primus træf. Det er underligt at være her i solskins-vejr. 

Vi spiste frokost i Kongsvinger efter små 200 km ppå en kørelærers øvebane, hvor en norsk jente havde sin første køre time på motorcykel. Det var fin underholdning under hele frokosten, hvor vi alle kunne se, at hun kørte hurtigere og mere sikkert for hver omgang rundt imellem keglerne. 

Vi drog hurtig videre og efter tankning begyndte mit (Steens) rør at gå på 3 cyl. Egon var klar med en teori om det var 3 die tændrør. Efter at have afmonteret alle tændrør uden af finde noget forkert, kom Henning og Ole tilbage til os for at se hvorfor vi var holdt. Nye teorier kom på banen, platiner og strømfordeler blev genstande for nærmere undersøgelser uden at finde andet en en smule kulstøv og lettere slidte platiner. Alt blev samlet og vi var alle på vej igen. 

Men men 15 km så var det det samme igen.. Ind i skyggen ved en Esso tank.. Alle tændrør ude, alle så fine ud, frem og i med 4 nye. Afsted det gik igen på alle 4 cyl. Pga vores fejlfindingerne er det blev det sent vi kom i lejr 60 km nord for Trolhættan. Kl 20 mod normalt kl 18. 

I morgen som er en fridag hvor vi skal besøge SAAB's museum. 

Egon skruer ventiler

Vi lagde ud fra vores vildmarkscamping tidligt uden morgenbadning, da elven så farlig og kold ud. Men vejret det er som sædvanligt sol og 25 grader allerede kl 9. Det afholdte ikke de mange hundrede fluefiskere fra at gå ud i elven tidligere på morgenen. 

Området her i Guldbrandsdalen er er Mekka for fluefiskere! De er i elven overalt og på kanterne, på broene fra tidligt morgen til sent aften. Vi talte om, at det var da en underlig fornøjelse at stå der i 8-10 timer hver dag i sin ferie. Så var det lige en der nævnte at de syntes nok også, at køre 8-10 timer på næsten 100 år gamle motorcykler hver dag i sin ferie, er en underlig fornøjelse;o)

Vi kom hurtig til Røros som jeg nævnet i går, er en gammel kobbermine by fra 1644. Byen er lagt på den placering ved elven for at kunne udnytte maskinkraften til at udvinde kopper af den malm der blev bragt hertil fra 2 miner hhv. 13 og 18 km vest og øst for byen. Kobbermalmen bliver varmet og og den rene kobber støbt i 7 kg barrer og hele Børsen's tag og mange andere tage i københavn, er kobber herfra. Alt i alt en interessant by som er et  besøg værd. 

Efter frokost gik det igen sydpå ca 130 km til Koppang Camping for vi nu mente, at der efter 3 dage skulle vi have mulighed for et bad. Egon har haft det problem at 2 af udstødningsventilerne har sat sig i sædet og kunne ikke justeres mere. Problemet blev klaret med at afmontere cylinderen og lægge 4 pakninger under cylinder 1 og 2 og derved hæves de 2 cylindere og ventilere kan igen justeres. 

En lille enkel opgave der tog Egon og Henning en times tid, mens jeg og de øvrige lærte en masse nyt. 

Dagen strækning blev kun til 205 km. Den samlede strækning på turen er nu oppe på 4500 km. 

Så er vi kommet til Trondheim med sol og 27 grader. Herligt.

Godnat- så er de 4 gamle rør puttet. 

Vi har nydt naturen der nu er knap så dramatisk som tidligere dage. En modkørende kvinde påkørte  og dræbte et får i vores kørebane i forsøg på at undgå påkørslen (måske jagtede hun  fåret helt over i vores kørebane :0) Skaderne på bilen var til at overse, men fåret var ikke at redde. Vi spottede vores første elg på hele turen, som havde fundet sig de friske. Skud i 3 meter højde som den lige kunne nå til dagens frokost. Det mente dog ikke at den skulle være model for os, så desværre er den ikke på bloggen i dag.
Hver gang vi standser som regel for at tanke, så er der stor tiltrækningen at unge som gamle mænd (underligt nok ikke nogle kvinder). Det fleste har svært ved at forstå at rørene er så gamle! Næsten 100 år ? Og så har vi været på Nordkapp (mange i denne del at landet har ikke selv været der oppe, for hvad skulle de dog der?) Lidt ret har de nu alligevel. Og så på en næsten 100 år gammel motorcykel og for det ikke skulle være løgn, så er der 4 rør og 4 tåber er nu er på vej hjem!

Ved en lille by lidt nord for Tronheim var der 2 unge Harley Davidson og én i en Toyota som var vildt imponerende, dog havde han set et rør før, (det er den første på turen der kunne sige det). Samtalen udspillede sig således:
"Nå hvorhenne i Danmark havde han set sådan ét?
Ø, neej det var skam 3 km herfra jeg så det!
Nå hvor længe siden er det så?
Ca. 30 år siden, og han har den endnu fordi han sælger aldrig noget af alt det han skraber sammen.
Hvem er det siger Harley-drengene så.
Det Tosse Pål..
Ja, han sælger aldrig noget, siger Harley-drengene.
Henning vil vide om Pål lever endnu?
Ja, det mente alle, omend at det var en meget gammel mand og havde nok ikke så langt igen.
Henning spurgte så hvor gammel?
Ca. 70 år var svaret."

Vi fik adresse og tlf. nr på manden og ringede til ham (vi kunne da ikke bare køre unden at have set mandens rør). Men desværre ingen svar. Så vi måtte videre, uden at have set mandens rør.

Turen gik så ind i landet til Røros som er på Unesco kulturarvs liste. Byen er fra 1644 og ca 1/2 delen brændte i vinter. Den by skal vi se i morgen. Vi har kørt i alt 365 km idag totalt på turen 4350 km.

 Så godnat 

P.S. Jeg har ringet til ham med røret for 1/2 time siden. Mere i morgen. 

Konkurence til dem der læser bloggen

Spørgsmål: 

Hvad laver Oldermanden her?

Præmien er en lille prøvetur på et kakkelovnsrør. Vinderen offentliggøres her på bloggen på lørdag. 

Så er polarcirklen krydset igen nu for hjemadkørende

Dagen startede i strålende solskin og synet af fjorden og fjeldet var så smukt. Kl 9.00 var vi klar til afgang og så skete det igen, bagagevognen kunne ikke starte, pga alt det grej som vi har sluttet til. Vore hjælpsomme naboer kom fra alle sider og nationaliteter ( Holland, Sverige og Norge)Startkabler, voltmeteret, smergelærred til batteripolene og en hel ældre Volvo 740 kom fra alle sider. Men lige lidt hjalp det. Vi byttede batteri med campingvognens, men nej. Jeg (Steen) havde på min morgenløbetur passeret en Autoværksted. Jeg tog røret og kørere derned. Efter lang tid lykkedes det kan at få fundet et nyt batteri og prisen på et sådant i nordnorge midt i ferie. Det passer med 5 års kontingenter for både DNT og nimbusklubben. Hele værkstedet var forsamlet omkring røret- incl kontordamen. Jeg tog batteriet under armen og startede røret og afsted. Med håndgear, forkobling og kun én hånd fri, jeg gad nok vide hvad de tænkte, men der var noget at snakke om. 

Vi kom alle afsted og første stop var ved polarcirklen som vi nu krydser og anden gang på turen. Vi passerede på dagens tur på 333 km også midten af Norge og midten af E6 som også kaldes vildmarksveien. Det må være en modstykke til den tilsvarende "indlandsvegen" som vi kørte op på i Sverige. Vores mål var en campingplads på højfjeldet ved en sø, men den var lukket for længe siden, så i nat blev det kun til en 0 stjernet plads i vildmarken. 

Fra Narvik til R ognan 50 km nord for polarcirklen

Hej Alle 

Vi gik i seng i øsende regnvejr og det fortsatte uafbrudt hele natten og formiddagen med  (Steens 40 år gamle touring telt holdt helt tæt). Vi spiste morgenmad meget længe og kl 10 klarede det lidt op..Så Besluttede vi at bryde op og køre ud i de tunge skyer. Efter er par timer kørsel skulle vi med en færge på en smuk sejlads. 

Så gik turen op i skyerne igen. Selvom det var overskyet er det en smuk tur. Jeg (Steen) besøgte Nordkapp for 38 år siden på humlebien og nu kører vi samme rute igen. Vejene blevet væsentligt bedre og der er kommet mange nye tunneler. Det er jo et fremskridt, men det gør at de lange flotte ture over fjeldene ikke bliver en del af turen for fremtiden. Med mindre at man giver sig selv tid til at køre den gamle veje over fjeldene. 

Kl 19.30 var vi fremme ved vort natlogi ved en flot fjord og der var frikadeller med kartoffelsalat på menuen. 

 Vi kørte 268 km i alt i dag. 

Godnat til jer her fra os. 

Så er plejlstangen kommet

   

Vi sov godt til lyden af malmtoget fra Kiruna, hver time. Det er lige som at ringen slutter her når vi har være i minen og hørt om togene der kører hver time, med 87 vogne hver med 80 tons malm i til Lavik, hvor skibene venter.

Min pakke med plejlstangen kom kl 9.00 fra Frank med DHL ( tak til Frank og Camilla for hjælpen) Vi gik i gang og spændte på om den så passer.  Det er der en lille video om.
Men der viste sig at den gjorde den   helt uden at den skulle skrabes med køkkenkniven , Frank du er en helt.:0) Kl 13 var vi færdige til opstart og alle var glade, indtil at Henning mente at vi lige skulle se på den lille kontrolpind som indikerer at der er olietryk på motoren. Og det var der ikke !!!!
Måbende blev motoren stoppet og under frokosten blev der ikke sagt meget.
Henning mente vi alleførst skulle kontroller om den lille kontrolpind måske sad fast efter. Vi har haft alt olie ude af pumpen. Jeg motionerede pinden og spændte opstartede vi igen og pinden blev skudt ud af olietrykket. Puha det var næsten for meget at skulle skille motoren af igen for at fejlfinde på oliepumpen. Vi pakkede værktøjet bort og gik ind til Larvik for at se malmhavnen og besøge deres anden verdenskrigs museum.

Begge dele var spændene, men på museet var det en overraskelse, hvor lidt vi 4 vidste om Larviks betydning for både de allierede og Tyskland, under krigen. Byen blev besat 9 april efter hårde kampe og befriet igen ca en måned efter og tyskerne genbesatte byen 9 dage efter at have sønderbombet den total. Havnen må have lignet en skibskirkegård med 34 sænkede skibe. Men tyskerne besatte aldrig området nord for Larvik. Dvs. at hele de sidste ca 600 km nord for Larvik op til nordkapp aldrig blev besat. Det forhold gjorde at det gav plads, til norske modstands Grupper, som så kontrolerede  dette område. I områder omkring Larvik blev oprettet Gulag lejre med ialt 30.000 kz fanger, som levede under kummerligt forhold. Og ca 1/2 delen døde også heroppe.

Vi sluttede af med et besøg på den lokale Peppe's pitzza til norske priser ca. 200 nok for den billigste. :0( Så, nu kommer malmtoget igen og vi skal afsted kl 9.00 og regner med at nå polarcirklen ( 66.33 grader nord ) i morgen, så god nat og tak for i dag. 

And we are back!

Hej Alle 

Efter et par dage uden blogging (grundet tekniske udfordringer), er vi nu stærkt tilbage med fortællinger og eventyr. Husk at I kan skrive kommentarer til os under hvert indlæg. 

Ankomst til Narvik

Hej her er dagen tekst og billeder 

Jeg (Steen) startede dagen kl 5.30 i strålende sol (den har jo ikke været nede) med en rask løbetur. De andre tumlede søvndrukne rundt da jeg kom tilbage :0) For Ole Sommer bliver det en spændene dag. Han har jo børstet tændrør hver dag på turen. I går aftes satte han en reserve karburator på, så det bliver spændene om det hjælper. 

Som sædvanlig var vi på vejen kl 9.00. Turen var hele dagen et nyt postkort hvergang vi kom rundt et sving. Op ad høje fjeldpas i 2. gear i 1/2 timer af gangen og så en lille pause med at nyde udsigten og afkøling af cyklerne, så nedad igen i tomgang med 60-70 kmt. 

Vi kørte langs en fjord og kunne se vejen og biler tydeligt på den anden side. 35 km ind og så 35 km ud af fjeldkanten- ialt 70 km, for at komme over på den anden side som er 500 m væk. Sådan gik det meste af dagen. 

Vi er nu kommet ud af Lapland og kører på A6 som er den nord-sydgående hovedvej langs Norges vestkyst. Men det er ikke kun landskabet der ændrer sig- før stod der snescootere halvt væk i højt græs, nu står der firehjulstrukne ATW'er overalt. Renerne som var blevet en del af vores dagligdag i trafikken, er nu afløst af får på vejene. Alle vil snakke med os på tanken, købmanden og campingpladsen, nu da vi har været på Nordkapp. Alle modgåede motorcykler (dem der er på vej til Nordkapp) hilser overstrømmende på os der er på vej væk fra Nordkapp. 

Vi er nået frem til Narvik camping kl 18 efter 365 km og vi holder en kørefridag som benyttes til turist/eftersyn/sætte ny plejlstang i, -dag i morgen. 

Narvik er jo et spændene historisk sted med hensyn til Norges anden verdenskrigs historie. 

Men det ved jeg mere om i morgen. 

Hej alle- her kommer lige en sammendrag fra vores dag i går

 Vi forlod Nordkapp-øen ved 10-tiden og kørte først igennem en 4 km lang tunnel og så igennem én på 7 km under havet (245 m under havet) med 10% fald og stigninger. Helt originalt, har vi jo ikke lys på rørene så vi er enige om at vi nu har "sort bælte i tunnelkørsel uden lys. Turen forløber de første 200 km af samme vej som vi kom ind til Alta. Vi følger A 6 sydpå i det flotteste fjeldlandskab. 

 Her er Ole Sommer ved at starte op igen efter et lille stop med rengøring af 3 tændrør. 

Vi passerer en tunnel hvor en flok på 15-20 rener har slået sig ned kort før afslutningen. Henning giver dem et båååt og flokken skynder sig ud af tunnellen. Men en førerhan nægter at flytte sig, så Henning må kaste cyklen til siden og passere. Jeg kommer efterfølgende og tænker "den der blinker først har tabt" og fortsætter kursen direkte med renen. Jeg vinder og renen springer for livet ud af tunnellen. 

Vi kommer til en stejl stigning på over 10 % og vi må ned i andet gear og der bliver vi i en halv time,  over en strækning på over 10 km hvor vi havde sne på begge sider. Det var en lettelse at komme på toppen og få dette billede. 

Erik er kørt i forvejen og har fundet en plads for natten til os, ved en fjord med denne flotte udsigt til de sneklædte fjelltoppe. Da vi kom frem i dag efter 345 km har vi samtidigt passeret 3000 km på turen. 

De 4 rør er puttet for sidste nat på Nordkapp

Forude venter sidste nat på Nordkapp. 

Godnat herfra

2 rør på et bord

Imens egon og Henning arbejdede med at få hans motor i driftklar stand, benyttede jeg (Steen) tiden til at  finde på en løsning til mit rør. Jeg ringede først til vores formand i rør klubben, Frank. Jeg klagede min nød og fik ham overbevist om, at han var nødt til at gå ned på værkstedet og støbe et plejlstangsleje med målet 29,55 mm, i en af de plejlstænger han havde liggende. 

Som så sagt, så gjort. Jeg gik så igang med at løse logistik opgaven med at få en plejlstang fra Franks værksted. Ringede derefter til Allan fra Hedensted, hvis kæreste er ansat i DHL, og vi aftalte at plejlstangen skal afhentes mandag hos Frank kl 11 og være et sted i Narvik (700 km sydpå) hvor vi så kan hente den, på onsdag.  Imellem tiden må mit rør bytte plads med reserve kakkelovnen i bagagevognens mørke. 

Tilpasning af nyt plejlstangsleje

Vi gik på jagt i bagagevognens mørke indre og kunne snart stolt fremvise 2 plejlstænger med masser af hvidmetal. Henning, der går under tilnavnet "Rør doktoren", kunne efter et par målinger konstatere tre ting: 

1) Ingen af krumtapperne havde taget skade. Denne melding udløste stor glædesdans på stedet af Egon og jeg. 

2) Den ene af de to plejlstænger kunne med tilpasning benyttes på Egons motor :0)

3) Den sidste plejlstang kunne ikke bruges til Steens motor :0(

Suk suk men ok, 2 gode nyheder ud af 3 er nok ok. 

Henning gik igang med en kniv fra køkkenskuffen. Over et par timer skrabte han hvidmetal ud af den ene plejlstang så den passede til krumtappen på Egons motor. Tro mig, det er godt håndværk at kunne det 100/dele af mm. I tilgift skulle der også laves mellemlæg så lejet kan justeres til efter det fremtidige slid. Hvordan gør men lige det på en norsk klippe ø langt mod nord?

Jo, en tømt konservesdåse hvor der før frokost havde været markrel i tomat i, kan da bare klippes og tildannes. Voila! 

Defekt plejlstangsleje

Efter et par timer nåede vi hjertet i motorerne og måtte konstante, at vore bange anelser var korrekte: 2 motorer med 2 defekte plejlstangslejer på nr 3 (Egon) og min nr 2 ( Steen). 

Tør øjnene og spis en kiks

Hej alle

Her kommer lige en lille opdatering fra i dag. 

For første gang på turen, har vi sovet længe i dag, fordi vi ikke skulle køre videre. Efter et godt morgenbord, hvor vi lagde en plan for dagen, skulle den benyttes til at fejlfinde på de to motorer. Vi smed de to kakkelovnsrør op på vores bord, og Egon og jeg begyndte på hver vores motor. Vi arbejdede stødt og roligt i 9 graders varme, men med en isnende blæsende kuling. Det var koldt, men arbejdet skal gøres og vi trøstede hinanden med at det trods alt ikke regnede. 

Turen ud til Nordkapp- klippen i midnatssolen

Vi kørte de sidste 30 km ud til turistmekkaet på Nordkapp.  Få km før klippen fonemmede jeg at havgusen ville skjule solen. For at være sikker på at få et billede at kakkelovnen i midnatssolen, tog jeg dette billede med udsigten til Nordkapp- klippen lige under solen. 

Reservecyklen må på asfalten og ankomst til Nordkapp

Hej alle
Dagen startede med at vi spiste morgenmad og pakkede lejren ned i selskab med den ene milion blodtørstige norske myg. Startede op i solskin præcis kl 9.00 som de andre dage. Efter kun få kilometer lød der underlige alvorlige lyde fra Egons motor. Vi overvejde kort og besluttede at det var bedst at se på  det i aften, og finde reserve kakkelovnen  frem så vi hurtigt kunne komme videre. 
En halv time senere bemærker Egon en mislyd i sin motor og det er måske et plejlstangsleje!! For ikke at risikere yderligere skader, og for at ikke sinke vores fremfærd, her på den sidste dag frem mod målet, besluttes at bringe vores reserve kakkelovnsrør frem fra bagagevognens mørke. Få minutter efter var vi igen på vej mod målet.  


Landskabet ændrer sig nu dramatisk fra Laplands flade højslette til et flot bjerglandskab med sne på tinderne. Vi følger Alta flodens mange sving og taler om, at det er lige som at køre i alperne. Ved Alta's byskilt standser en nordmand og kommer hen og spørger om det ikke er Nimbus kakkelovnsrør? Han er fra Hønefoss og det ved vi jo hvor er, for der kører man igennem for at komme til Norsk Primus Træf! Det viser sig, at han også har været med der mange gange og om vi ikke kender xxx, for han har været til Skagens-træffet flere gange. Jo, ham kender vi osv- snakken går, men vi må videre til frokosten, der venter på en P-plads i havnebyen Alta. 

Efter frokost tankes og der lægges ud på de sidste 250 km. Landskabet ændres igen først op på bjergene igen med kilometer lange stigninger på op mod 9 %. Derefter kom der igen en højslette med endeløs sigte i det klareste sollys, hvor temperaturen nu er faldet til 22 grader. Rensdyrene er enkeltvise og mindre flokke langs vejsiden, så vi knap tænker over det mere, imens kilometerne ruller afsted. 

Ca 50 km før Nordkapp kommer der en 7 km lang tunnel med både fald og stigninger på 9 %. Dette er en udfordring for os da ingen af kakkelovns rørene har lys på. Vi slipper hele igennem og straks efter vi er komme i land på Nordkapp-øen, kommer der endnu en 4 km mørk tunnel. Straks efter den sidste tunnel er vi i Honningsvåg og da vi tanker, er vi alle enige om at vi nu har fået "sort bælte i tunnelkørsel". 

Vi kører derefter til campingpladsen slår lejr og spiser aftensmad bestående af lækker spaghetti med kødsovs. Kl 23 skinner solen stadig fra en skyfri himmel temperaturen er nede på 12 grader og vi beslutter at starte op og køre de sidste 30 km ud til Nordkapp klippen, i håbet om at kunne opleve midnatssolen herfra.  

Video af vores eventyr

Hej alle
Her kommer lige en lille video.. 

Turens eneste punktering

Hej alle

Ole har haft det første punktering, da vi kun havde kørt 50 km i morges.  

Men det er da til at komme over, så Ole kan komme videre sammen med os andre. 

Tordenstorm

Henning ved den finske grænse bemærk de mørke skyer...

Frokost ved den finske grænse og så kom regnen. Bemærk Egon og Henning i læ under markisen!

Hej alle

Vi startede ud fra kiruna i høj sol og temperaturen kom hurtig op over 30 grader. Vejen ud af kiruna er gravet på over en strækning på 14 km hvor vi kørte i skærver med ca 5-20 km/t hastighed. Efter strækningen var overstået gjorde vi skaderne op. Henning havde tabt en møtrik til bagagebæreren  og
Ole havde mistet baglygteglasset. Det mente vi er billig sluppet. Vi er blev enige om at grunden til at det er så varmt er fordi at solen jo er oppe hele døgnet ;0). 

Efter 170 km kom vi frem til den finske grænse hvor Erik holdt og ventede med vores frokostopdækning under markisen. Henning blev fotograferet ved skiltet og, som I kan se på fotoet ser himlen, for første gang, på over 2000 km, grå ud. Da vi får os sat ved frokostbordet kommer det første tordenbrag og der efter en hel serie af brag. Vi ser på hinanden og i samme øjeblik letter vores markise og regnen vælter ned. Egon og Henning griber fat i markisen så den ikke flyver til Finland. Ole og Erik flygter ind i campingvognen og skybruddet er nu blevet til hagl på størrelse med dueæg, stolene vælter og jeg flygter ind i bilen. Tilbage står Egon og Henning og holder markisen. Efter ca 15 min er der faldet 25 mm regn ( målt i den tomme konservesdåse på bordet. Gennemblødte fortrak vi 3 ind til de andre i campingvognen og fortsatte frokosten der i 2 timer. Da vejret havde stabiliseret sig til alm regn, trak vi i regntøjet og krydsede grænsen. 

Efter et par timer i Finland krydser vi endnu en grænse og er så i Norge og regnen ophører. Vi holder ind til siden, hvorefter vi øjeblikkeligt bliver angrebet af, ca i milliard blodtørstige norske myg. Vi holdt ind for at vil ole kunne pudse tændrøret på 3 die cylinder. Vi beholder alle hjælmene på, men alligevel indkasserer vi alle flere myggestik på halsen i de 3 minutter pitstoppet varer.  

Sidst på eftermiddagen har vi kørt 320 km ialt og ankommer til camping pladsen i laplands hovedstad, Kautokainen. Vi underer os over en mand iført en kasket med myggenet og engangshansker. Efter lejren er slået op får vi igang med den daglige service som består af indstilling af ventiler. Oles platiner ser ikke for godt ud og der byttes ideer om hvorfor. Da der ikke er nogen entydig sandhed beslutter Ole at fremdrage sin reserve magnet og skifter den i selskab med 1 milliard nye norske myg. Tro mig, den magnet blev skiftet på ca den samme tid, som når Tom Kristensen får skiftet dæk til Le Mans. Så aftensmaden indtages for første gang på hele turen indendørs i myggefrit område. 

Kiruna

Hej alle 

Så er vi ankommet til Kiruna. Da der ligger jernmalm til mange år under byen har man beslutte at flytte byen. Byen kiruna skal flyttes i 2016 og det skal den smukke kirke også. 

Så er vi i kiruna efter 2000 km

Hej alle

Så har vi besluttet af give os selv præmie for at have kørt godt til. Præmien består i en halv fridag til minebesøg i kiruna.  Men først skal vi lige køre en omvej på 200 km. Vi har et lille stop på 3 min hvor der renses tændrør, 

Vi er nu i Lapland og renerne, mest kalve, løber forvildet fint på vejene og vi har oplevet 7 renkalve.
Når Henning som kører forrest giver renkalve. Et båååt bliver de meget forskrækket og løber lidt i zigzag på vejen for så at forsvinde ind i skoven, før vi andre får en chance til at få kameratelefonerne frem.

Vi spiste frokost sammen med Erik som nu har fået fixet bagagebilen og indhentet os.
så efter 2 nætter uden tøj og udstyr er vi igen i rustet til eventyr.
Vi har nu kun 700 km til nordkapp og regner således med at være fremme lørdag aften.

Men nu kommer bussen ned til minen. Så hej så længe. 

Ankomst til Gallivara 100 km nord for polarcirklen

Hej alle 

Dagen startede med søbad. Igen en dejlige dag med temperaturer på 32 grader.Godt vejr, en kraftfuld touring maskine med 4 cyl 750 ccm, der snurrer perfekt og fine snoede bjergveje, sammen med tre gode venner. Hvad kan man ønske sig mere ??

Vi holdt ind til frokost på et lille banemuseum i en landsby station ved indlandsbanen, som er 1300 km lang og ender i Gallivara. Vi fik rensdyr i grædde med mos og sylt. Det smagte fantastisk. Egon mente at hans rør kunne køre lidt bedre og vi fremtog vores eneste værktøj en 8" svensknøgle og vores eneste reservedele 4 tændrør. Tændrørene blev skiftet og den gik fint igen afsted afsted igen. 

Kl 19 flyttede vi ind på hyttecamping ved Gallivara bysø og gik ud i byen for at se på en pizza. 
Med 402 km kørt i dag, vil vi nu snart sove, så vi kan være klar til nye eventyr i morgen. 
Sov godt derhjemme. 

Polarcirklen

Hej derhjemme 

 Klokken 17.22 nåede vi frem til polarcirklen :o) (stadig med 31 grader og høj sol)

Hyttecamping ved en skovsø og et rigtigt bad

I nat står den på hyttecamping ved en skovsø og et rigtigt bad- jubii! 

Så gik den i stykker!

Vores dag startede ud med at servicebilen ikke kunne starte da alt vores elektroniske udstyr havde brugt al strømmen. Det er måske ikke så mærkeligt, da vi havde sat følgende udstyr  til opladning i bilen:

Køleskab
2 GPS
5 telefoner
4 styrthjælme med intercom.
2 bærbare labtops
1 hotspot for trådløst internet.
Og så havde lyset brændt bag i bilen hele aften.

Men to friske servicemontører fra Vestas kom kørende oppe på landevejen, og dem fik vi standset og de ville gerne hjælpe med at starte bilen. Men ak og ve, nu kunne den starte men kunne kun køre ganske langsomt næsten uden trækkraft. Motorstyringen var gået i stykker og kunne ikke trække campingvognen væk fra vores hyggelige skovsø. Vi trillede ind til WV i Strømsund, som havde ferielukket og videre til div. baggårds mekanikere, som billedet viser.

Efter nogle timer måtte vi opgive at få det klaret i Strømsund og blev enige om, at nu måtte vi videre da det jo er er en motorcykel tur vi er på. Vi pakkede så det vigtigste værktøj og tændrør samt toiletgrej på kakkelovnene, og startede noget forsinket ud på "inlandsvegen" med kurs mod nord.

Et lille stop ved Sverige kortet ved grænsen til Lapland for at tage et Millers blev det dog til.
Først på dagen var vejret som sædvanlig 24 grader og senere, ud på eftermiddagen, også over 30 grader.
Frokost blev det til, på en fin fiskerestaurant med mange som skulle se rørene.

Nu har vi indlogeret os i en fin campinghytte ved en sø, så nu er der badning, ja I gætter rigtigt: nøgenbadning fordi vores badetøj er i servicebilen :0)
Det blev så kun til 220 km idag men i morgen må vi se at komme noget længere. 

Hej hej!

Status

Hej alle

Klokken er nu 10.06 og vi er i skrivende stund nået her til. 

Ha en god dag derhjemme. 

Hilsen Rør-banden